Signe Aurelia Coaching

Om mig

Jeg hedder Signe Aurelia, og jeg er dødsdoula. Det er et meget nyt begreb i Danmark, men en doulas essens er at hjælpe. Og mit livskald er at støtte og hjælpe kvinder, der er døende og skal herfra før tid. 

Gennem forløsende og ærlige samtaler, støtter jeg dig til at få alt det ud af livet, du gerne vil, inden du skal dø. Måske er det særlige stunder med dine elskede. Måske er der uafsluttede tanker og følelser, du gerne vil have vendt med mig. Ellers måske fylder frygt, vrede og sorg så meget, at du ikke selv kan komme videre. Uanset dine udfordringer, så er jeg her for dig.

Jeg er uddannet som Coach i ACT hos psykolog Rikke Kjeldgaard og Skyggecoach ved psykolog Mette Holm. Derudover er jeg cand.mag. fra Syddansk Universitet. Jeg kombinerer alle mine uddannelser med min intuitive evne til at lytte bag om dine ord til at give dig en nærværende og omsorgsfuld oplevelse og støtte dig til endelig at træde ind i din egen kraft og styrke.

Jeg kan hjælpe dig med at…

Være med alle dine følelser; de gode, de dårlige og de grimme.

Blive venner med dine negative tanker og få ro på tankemylder og bekymringer.

Tale om eksistentielle overvejelser, som tro og spiritualitet. 

Få styr på praktiske overvejelser omkring din død. 

Jeg holder rum for dig

Hvordan fungerer sådan et samtaleforløb, tænker du måske. Så lad mig lige forklare dig, hvordan jeg arbejder. Jeg er uddannet cand.mag. og er en rigtig vidensnørd. Jeg blev senere hen uddannet coach i ACT (Acceptance and Commitment Therapy er en psykologisk teori og metode), og i sommeren 2023 tog jeg uddannelsen til Skyggevejleder ved Mette Holm.

Men uddannelser er én ting. Indre visdom er en anden, og jeg er født med en enormt åbent hjerte – det er min største gave. Jeg har en særlig evne til at se dig, mærke dig og være der for dig. Det betyder, at jeg kan hjælpe dig med at bryde dine forhindringer og føle dit VÆRD helt ind i dit inderste.

Det betyder også for dig, at du får forandrende samtaler med fokus på både terapeutiske metoder til at håndtere følelseslivet og finde indre ro. Det særlige ved denne sammensætning er, at coaching og terapi går i ét, og at du derfor får en større og dybdegående forandring. Her tages der udgangspunkt i dig – du får ingen lange lister med to do´s og gode råd, men jeg hjælper dig med at finde vej ved at være nysgerrig på dig.

Det er min særlige definition på forløsende samtaker.

Min mission er at skabe et trygt rum, hvor du ikke længere skal være ensom. Hos mig kan du være sårbar og komme ud med alt det svære og alle de forbudte tanker – og jeg kan fortælle dig, at det også er muligt for dig at være den, du ønsker at være.

Kontakt mig eller book et forløb, så finder vi sammen ud af, hvordan du kan slutte fred og finde ro inden i dig.