Du har tre muligheder for at komme i gang med dine forandrende samtaler – hvad passer dig bedst?
Hjemme hos dig. Jeg kommer til dig, hvis du har det bedst med at være i egne hjemlige rammer. Jeg har en lille kurv med, med støttende og nærende genstande, som kan give lidt glæde og hygge.
Du kan også komme til mig i Juelsminde, hvis du har brug for at komme lidt væk fra hverdagen, og lade mig skabe et trygt, nærværende og hyggeligt rum til vores samtaler.
Alternativt kan vi mødes til en nærværende samtale over Google Meet. Jeg ved at det ikke er alle der er lige trygge ved det fysiske møde, eller som bare bor for langt væk. Så er denne mulighed en lige så fin løsning.
Lad os følges ad
Hos mig kan du være helt dig selv med alt, hvad det indebærer. Du er den, der kender dig selv bedst og mærker, hvad det rigtige er for dig. Hvis du er utrænet i dette, har jeg stadig ikke svarene for dig, men jeg støtter dig i at træne kontakten til dit indre. Så du kan bruge dit liv på at skabe mening, nærvær og glæde.